Stolpe ind og stolpe ud

Kategori: Diverse

Skrevet af: Richardt | 20 November, 2009| 0 Kommentar
Tags: >

Publiceret i Tipsbladet d. 20. november 2009

Bookmakeren har ordet

En augustaften spadserer FCK spillerne og Flemming Østergaard nedtrykte ud af en fodboldbane på Cypern efter en afklapsning på 3-1 til undertippede Apoel FC.

Nederlaget betød at FCK missede dette års Champions League gruppespil og en forventet indtægt på mindst 120 millioner kroner i præmiepenge

Samtidigt faldt aktiekursen drastisk på Parken Sport & Entertainments aktier dagen efter.

Det er ikke nogen hemmelighed, at der kan være vanvittigt mange penge på spil for en fodboldklub i de afgørende kampe. Stolpe ind eller stolpe ud kan altså være forskellen på millioner af kroner

Dette gælder også for bookmakere og for Ladbrokes kan et enkelt mål afgøre om det bliver en indtægt på adskillige millioner eller et tab på adskillige millioner.

Sådan er det daglige liv for en af verdens største bookmakere. Det går op og ned – ja faktisk kan man sammenligne det med en god tempofyldt rutsjebanetur hvor det gælder om at holde tungen lige i munden specielt for vores oddssættere.

En oddssætters fornemmeste job er naturligvis at sætte sine odds rigtigt på de kampe han er ansvarlig for. Ladbrokes tager imod over 2 millioner væddemål hver dag så vores oddssættere kæmper altså dagligt mod millioner af mennesker verden over, om hvem der er bedst til at forudse resultatet af f.eks. en fodboldkamp. Det kræver naturligvis en meget stor fodboldviden samt gode analytiske evner og hertil spiller statistik en vigtig rolle. Ladbrokes har gennem sin over 120 års historie naturligvis tilegnet sig stor erfaring i at analysere fodboldkampe og brug af statistik har altid været en integreret del i oddssætningsarbejdet.

Men det er naturligvis ikke altid at resultaterne former sig efter statistikerne. Det bliver dog rigtig svært når resultaterne fraviger statistikkerne i så ekstrem grad som Ladbrokes oplevede det i starten af dette års Premier League sæson.

I de første 66 Premier League kampe var der blot 4 uafgjorte kampe. Kigger man på statistikken fra de seneste 5 Premier League sæsoner så ender gennemsnitligt 25 % af kampene uafgjort.

At blot 6 %, ud af så mange kampe, endte uafgjort var en markant streg i regningen for Ladbrokes. Vores garvede oddssættere siger, at de aldrig har oplevet noget lignende og de første måneder af Premier League sæsonen er bestemt ikke en periode de ser tilbage på med glæde.

Disse fodboldresultater betød at Ladbrokes tjente 170 millioner kroner mindre sammenlignet med samme periode sidste år. Hvilket jo må siges at være et yderst anseeligt beløb, som naturligvis kan mærkes – selv for en af verdens største bookmakere.

Så er der naturligvis de spillere som simpelthen formår at ramme plet på små indsatser til tårnhøje odds. En af dem var faktisk en dansker der tidligere på året ramte 4 kampe rigtigt fra den engelske Blue Square Liga – endda på ciffertips. Hvor ofte er det egentlig lige at det sker, at en dansker forudser resultatet på 4 kampe i den femtebedste række i England? Det samlede odds var da også astronomiske 18.895,50 gange pengene igen og på trods af en indsats på blot 25 kroner blev gevinsten på hele 472.387,50 kroner

Den slags spil må man naturligvis blot tage hatten af for, men det er naturligvis noget der får vores tilbagebetalingsprocent til at flyve til månen på selve dagen.

Men igen, det er en del af hverdagen for en bookmaker og forudseligheden er jo netop charmen ved at vædde.

Nogle gange er det stolpe ind andre gange er det stolpe ud.

Bookmark and Share

Kommentar

Kommenter