Verdens bedste job?

Kategori: Diverse

Skrevet af: Anders | 3 November, 2009| 1 Kommentar
Tags: > > > > > >

Der er mange ting der kan gøre folk lykkelige – kærlighed, magt, familie, røde sokker osv. Vi har alle forskellige håb om hvordan vores liv skal se ud og mange har mere lyst til det ene frem for det andet. Noget der betyder meget for mig er mit arbejde. For mig er det ikke bare en måde at tjene penge til at leve det liv jeg vil, det er en del af det liv jeg gerne vil leve. Hvis jeg ikke hver dag står op og glæder mig til dagens arbejde, så er jeg ikke lykkelig og så vil jeg finde noget andet at lave.

Man skal nødvendigvis ikke være en sportsnørd eller pokerhaj for at arbejde for Ladbrokes, men det hjælper! Hvis ingen af vores produkter interessere en, så kan det være svært at lave de bedste marketing aktiviteter og kampagner for jer kunder – hvilket jo er en del af mit arbejde.

Det betyder at jeg løbende er nødt til at holde mig orienteret om, hvad der sker i sportens verden. Jeg bruger derfor en stor del af min tid på at læse nyheder på alverdens sportssider – kan jeg have verdens bedste job?

Jeg prøver i øjeblikket også på at overbevise min chef om at jeg kan yde en meget bedre indsats, hvis jeg hver weekend bliver fløjet til England, Spanien eller Italien for at se verdens bedste fodboldsspillere. Det ville være hårdt arbejde, men jeg er sikker på at det ville være det værd i mine lokale aktiviteter…. Indtil nu synes han dog at jeg må klare mig med vores livestreaming på siden, som i dette tilfælde dækker lidt for meget sport.

Men mit job betyder også at jeg kan forsvare at sidde på sofaen hele søndagen og se fodbold, NFL og tennis – det er jo en del af mit job. Ligesom at diverse TV sportskanaler altid kører på kontoret, så jeg blandt andet kan følge med i formiddagskampene i snooker og Tour de France om sommeren.

Jeg kan ikke forestille mig hvordan man kan have et bedre arbejde, men endelig lad mig høre hvis du har et bedre?
vaereste job

Bookmark and Share

Kommentar

En Kommentar på “Verdens bedste job?”

  1. Chefen
    6th November, 2009 @ 09:54

    Det med at blive fløjet til England, Spanien eller Italien for at se verdens bedste fodboldsspillere – er da ikke noget problem.

    Du skal bare smide mig en solid business case på det og så er vejen banet.

    Sådan er da at arbejde hos Ladbrokes :)

    P.S. Husk vi ikke betaler weekendtillæg :)

Kommenter