Hold vejret i 8 dage og vind $2.000.000
Kategori: Poker
Skrevet af: Mike | 6 July, 2010| 0 Kommentar
Tags: Andy Bloch > Ladbrokes Poker > Las Vegas > Mike ”The Mouth” Matusow > Tom "durrrr" Dwan > WSOP
Vanen tro har årets WSOP stået i væddemålenes tegn. Både de traditionelle last longer bet og de mere aparte af slagsen har fyldt mediebilledet under verdensmesterskaberne, der til tider, godt kan have brug for at blive krydret en smule.
Online kongen Tom ‘durrrr’ Dwan er altid garant for noget sitebet lir og dette års turnering er ingen undtagelse. Rygterne ville det, at hvis durrrr vandt et WSOP armbånd ville han vinde bets til en samlet værdi svarende til en Main Event sejr. Lige ved og næsten blev det desværre kun for durrrr.

Andy Bloch blev under WSOP event 6 tilbudt $25.000 hvis han vel og mærke kunne konsumere 24 gedigne muffins på 90 minutter, dvs. over $1000 pr. muffin! Fint væddemål men samtidig er det også en total afstraffelse af mavesækken og dagen derpå er afføringen ren glasur!
Og så er der selvfølgelig også de bets vi priser os lykkelige for ikke tabes. Mike ”The Mouth” Matusow proklamerede inden WSOP startede at han ville løbe nøgen ned ad ”The Strip” i Las Vegas hvis 3 kvinder vandt et WSOP armbånd. Blot tanken om synet af omtrent 100 kilo blævrende kød med tilhørende rødvinspatter og andet utiltalende vedhæng der vælter ned ad hovedgaden i Las Vegas får maven til at rumle og gøre morgenmaden klar til at kigge op igen. Så til alles begejstring (og det skal selvfølgelig på ingen måde forstås som om jeg ikke ønsker kvinder skal vinde WSOP armbånd – tværtimod) vandt 3 kvinder ikke et WSOP armbånd.
Blot få af de mange vanvittige og sjove væddemål der sætter lidt kulør på det ellers ekstrem spændende verdensmesterskab, men hvor går grænsen? $25.000 for at spise 24 muffins får man ikke meget street credit for uden for pokerkredse, så spørgsmålet er, om der ikke skal lidt mere hår på brystet i væddemålene. Ellers ender vi med situationer hvor Gus vædder med Negreanu om hvem der kan hækle en sweater hurtigst medens de spiller Main Event. CRAZY!
…
Kommentar
Kommenter