Hvem er Isildur1?

Kategori: Poker

Skrevet af: Mike | 5 March, 2010| 0 Kommentar
Tags: > > > > > > >

Mystikken omkring den ubekendte highroller er stadig eksisterende. Selvom alt tyder på, at der er tale om den svenske pokerspiller Viktor Blom, er ingen dog helt sikre. Selv afkræfter Blom rygterne og lader tvivlen komme ham til gode. Længe har vi her på redaktionen undersøgt sagen og har nu fundet 5 kandidater frem, som vi mener, kan være Isildur1. Kandidaterne er:

Ole Henriksen

 

 

 

 

 

 

 

Hele Hollywoods ansigts peeler Ole ”Cremekongen” Henriksen er uden tvivl en reel mulighed. Efter flere års succes i det amerikanske har cremekongen fra Nibe oparbejdet en fornuftig sum penge og har derfor alle forudsætninger for at spille high stakes poker. Og så er manden jo også utrættelig i en grad, der gør ham i stand til at spille i flere uger i træk.

untitled

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Frederik fra X factor har vi også fidus til. Efter den store succes med X factor, har drengen med den anonyme frisure ernæret sig ved gademusikantens kunst og beriget alle Strøgets fodgængere med sin pubertære røst. Og som vi alle ved, er det netop disse brostensartister, der rammer topskatten som nogen af de første. Så når han ikke bader i kaviar og champagne, sidder han muligvis og grinder poker som Isildur1.

anne-marie-helger

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anne Marie Helger er den tredje i rækken af personer, der kunne være den svenske high roller. Til trods for hendes 123 år i teaterbranchen har Anne Marie aldrig formået at optjene en mindre formue, som hun eventuelt kunne skyde ind på en online poker konto. Men det er hendes evner ud i paranormal adfærd, der gør hende til en mulig kandidat. Hun har gennem flere år benyttet denne evne til at ”besætte” flere kendte danskere, herunder Thomas Madvig som blev set spille et remix af ”Himmelhunden” og ”Du burde købe dig en tyrolerhat” ved sidste års MTV party på Ibiza. Nu mistænker vi derfor Anne Marie Helger for at have indtaget en plads i Doyle Brunson krop, som meget påfaldende netop har meddelt, at han vil tage en pause fra poker. Meget mystisk!

Jørn Hjorting

  

 

 

 

 

Jørn ”De ringer, vi spiller” Hjorting kunne, efter vores overbevisning, ligeledes være Isildur1. Gennem de seneste 90 år har Jørn lagt 7-kabalen 176.000 gange og er efterhånden særdeles velbevandret i kabalens kunst. Han er op til flere gange blevet sat i forbindelse med VM i Hjerterfri, men har gentagne gange afslået, da han ikke finder konkurrenterne værdige.

Peter_Belli

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sidst i rækken er Peter ”TV-bingo” Belli som gennem adskillige årtier har leveret det ene hit efter det andet til det danske folk. Nu er det så vores overbevisning, at han har kastet sig over pokeren. Som kyndig vært for TV-bingo på Kanal 2 gennem 10 år er tal ikke fremmede for Peter, der til tider udviser autisme på dette område. Vi husker alle den episode, hvor June fejlagtigt kalder en af bingo kuglerne for ”90” og Peter prompte retter hendes fejl til ”Gamle Ole”. En rutine i tal der på ingen måde kan overses, når vi her prøver at finde mennesket bag den mystiske highroller.

Hvem tror du er Isildur1?

Bookmark and Share

Kommentar

Comments are closed.