I år 2046 sker det igen!
Kategori: Poker
Skrevet af: Mike | 19 July, 2010| 0 Kommentar
Tags: Claus Vallø > Frederik Brink Jensen > Jesper 'Kipster' Hougaard > Ladbrokes Poker > Mads Andersen > Mads Wissing > Martin Wendt > Søren Kongsgaard > Theo Jørgensen > verdensmesterskab i poker > WSOP
Lige ved og næsten er nærmest det eneste, man kan sige med tanke på de danske spilleres præstationer ved dette års verdensmesterskab i poker. Stort set samtlige side events var en stor rungende fiasko set med rød-hvide briller og derfor var forventningerne til Main Event ekstra store. 56 danske spillere stillede til start og med navne som Søren Kongsgaard, Mads Wissing, Jesper ‘Kipster’ Hougaard, Frederik Brink Jensen, Martin Wendt, Claus Vallø, Theo Jørgensen og Mads Andersen var der al mulig grund til at tro på dansk deltagelse langt ind i turneringen. Og lovende så det i den grad ud i de indledende dage, hvor især Frederik Brink og Mads Wissing viste gode takter. Som dagene skred frem, trådte veteranerne ”Kipster” og Theo i den grad i karakter og lagde sig komfortabelt op i den forreste del af Main Event feltet. Men mens vi alle sad og kippede begejstret med Dannebrog, faldt de fra en efter en og tilbage sad Theo komfortabelt med en stack, der burde have brugt ham hele vejen til ”November Nine”. Men desværre snublede Theo med sin A3 suited og sidste dansker i turnering blev derved Mads Wissing, der indløste en fornem 25. plads og $317.161 i præmiepenge.

Så det blev desværre ikke året, hvor Danmark genvandt titlen, efter Peter Eastgate i 2008 blev kronet verdensmester. Der skulle gå hele 38 år siden WSOP så dagens lys for første gang, til en dansker vandt turneringen. Så skal vi nu se frem til endnu 38 års tørke, inden vi igen ser Dannebrog helt til tops i den største poker turnering? I så fald er det blot at væbne sig med en overdreven tålmodighed og kigge med igen når kalenderen viser 2046.
…