Julen har bragt velsignet…
Kategori: Poker
Skrevet af: Mike | 1 December, 2009| 0 Kommentar
Tags: Jul > Julekalender > Poker
Poker! I går blev alle jer trofaste Ladbrokes pokerblogg læsere snydt for ”Ugens Poker Top Ti”. Det har selvfølgelig medført massive protester med efterfølgende bil afbrændinger og stenkast mod politiet. Men det var med god grund og godt hjerte, a
t mandagen var foruden den famøse top ti. Årsagen er enkel – det er jul og der er 24 dage til den store aften, hvor Julemanden kigger forbi – pissefuld og med andesteg i skægget…JAMEN DET ER JO FAR DER ER KLÆDT UD. Traumerne fra barndommens hellige aften står i kø i pandelappen. Man sidder ude på kanten af sofaen og sagte bøvser man flæskesværd – man vil jo nødigt larme unødigt, nu hvor der kommer fint besøg. Man kigger rundt i stuen – farmor, farfar, lillesøster og mor er her….men hvor er far? Man kigger febrilsk rundt men han er ingen steder at se. Pludselig ringer det på døren og man indser at ens egen far går glip af den største begivenhed i ens liv – op i røven med første rokketand, første skoledag og første kys på kinden fra klassens sødeste pige. This is the shit – Julemanden kommer. Alt i mens man fordøjer sorgen over sin egen fars fravær undrer man sig over, at det ringer på døren og skorsten tilsyneladende er gabende tom. Er Julemandens retningssans gået bort i kulden?
Da klokkens kime har lagt sig, farer ens mor op af stolen med en begejstring man aldrig har set magen – ikke engang Amin Jensen i et par stramme speedos kan få hende til at reagere hurtigere. Døren flås op og ind træder manden over alle mænd – Santa Claus (som jo er hans borgerlige navn). Ens mundviger når øreflipperne og man indleder sig på at modtage samtlige gaver fra den ønskeliste, man sendte til ham i marts. Mor har forsikret en om, at far er ude og skide og kommer så hurtigt han kan, men der er stadig noget der ikke hænger sammen. Hvorfor tager han mor på brysterne? Og hvorfor har han samme sko og bukser på som far? Tårekanalerne åbner op for sluserne og man giver los. Illusionen om en 120 kilo tung grønlænder iført rødt filt og vat er bristet. Det er slut med fyldte julesokker, timelange stunders venten ved skorstenen og ikke mindst illusionen om, at ens far er et ærbødigt og moralsk menneske. Herfra går livet mildest talt i stå. Man slår sig på flasken, ryger på dagpenge og flytter ind i en papkasse under Langebro. Fremtiden er et stort hul som man overvejer at kaste sig selv ned i…
Det er i grunden nok de færreste – heldigvis – der har haft oplevelser som denne. Men Julen er for os alle en fantastisk tid der vækker mange hyggelige minder frem. Og her på bloggen skal det også være hyggeligt. Derfor vil alle jer pokergale entusiaster få en lille julegodte hver dag – fra den 1. til den 24. december. Så lad os blot kalde dette en ”Ladbrokes Poker Julekalender – nu uden chokolade”
Vel mødt – den første lækkerbisken er lige på trapperne…
…