Kejserens nye klæder
Kategori: Poker
Skrevet af: Mike | 16 March, 2010| 0 Kommentar
Tags: Phil Hellmuth > Poker > The Poker Brat > WPT > WSOP
Ofte har man en tendens til at fremstille pokerspillere som små sky drenge, der sidder i deres forældres kælder og grinder poker, medens de æder sig gennem den ene frostpizza efter den anden. Dette billede er utvivlsomt meget rammende for enkelte pokerspillere, men samtidig er der også en stor andel, der er en diametral modsætning til dette karikerede billede. Mange pokerspillere har i rampelysets skær skabt en personprofil, der rækker længere end et indgående kendskab til flop, turn og river. De har opnået stjernestatus på lige fod med sportsfolk, filmstjerner og kendte musikere og enkelte har forstået at iscenesætte sig selv på en måde, hvorved de fremstår som et decideret brand. Én spiller der har formået at brande sig selv i en ekstrem grad og ved flere lejligheder har sat sig selv i særlig fokus, er den excentriske Phil Hellmuth. Med 11 WSOP armbånd, 1 verdensmesterskabstitel og optagelse i Poker Hall of Fame er han bestemt ikke et ubeskrevet blad i pokerverdenen. Men det er ikke kun hans evner ved den grønne filt, der har gjort ham til en af de mest berømte og ikke mindst mest berygtede pokerspillere. ”The Poker Brat”, som han også kaldes grundet hans iltre temperament, har en evne til at gøre sig særlig bemærket, når han deltager ved pokerturneringer rundt omkring i verden. Ved sidste års WSOP ankom han udklædt som Julius Cæsar ledsaget af ungmøer i body paint, der alle smed rosenblade for fødderne af ham. 
Det er dog ikke kun disse nøje planlagte selviscenesættelser han er kendt for, men også hans ekstreme vredesudbrud, kraftige gestikulationer og rapkæftede mundtøj. Han er ikke sen til at sige sin mening ved bordet og er ved flere lejligheder raget uklar med adskillige spillere, der har svært ved at håndtere The Poker Brat’s noget direkte facon. Ved den netop afsluttede WPT-turnering Bay 101 Shooting Star blev det kun lige ved og næsten for Phil Hellmuth, der havde kæmpet sig frem til finalebordet. Han måtte se sig slået på målstregen, da hans damer ikke kunne matche chipleader Andy Seth’s es-knægt. Som så mange andre slagne pokerspillere kunne Hellmuth vælge at tage sin frakke og forlade casinoet, men det er der som bekendt ikke nok drama forbundet med. Han valgte i stedet den noget mere infantile facon, og skabte sig som et andet firårigt barn der ikke havde fået den julegave, der stod på ønskelisten.

Spørgsmålet er så, om dette bygger på ren tilfældighed eller det er et indkalkuleret skuespil for netop at brande ham selv og gøre sig selv til et større aktiv. For når dagen kommer, hvor man ikke har det fornødne held ved filten, er det rart for pengepungen at man kan sælge et par trøjer, bøger og tandkrus med ens eget billede eller logo på. Der er jo stadig en penthouse suite på Bellagio der skal finansieres.
…
Kommentar
Kommenter