Lige ved og næsten
Kategori: Poker
Skrevet af: Mike | 4 August, 2010| 0 Kommentar
Tags: Brandon Steven > Ladbrokes Poker
Vi har alle prøvet at stå i en situation, hvor man er så tæt på at indfri det ønskede, men så glipper det i sidste sekund. Her tænker jeg f.eks. på de utallige gange, hvor man har skamkørt dankortet varmt i et desperat forsøg på at imponere et pigebarn ved en lind strøm af paraplydrinks. Og så vælger hun alligevel at tage en tatoveret muskel med stramtsiddende t-shirt med sig hjem. 4500 kr. fattigere slår man vejen forbi Shell tanken og forsyner sig med daggamle pølsehorn og Cocio, medens man tænker på hvor irriterende og ubegribelig tæt på man var, at kunne tilføje endnu et hak i sit sengegærde.
Der er ikke noget mere trættende end at se andres urimelige og anstødelige glæde ved at have fået noget der retmæssigt burde være tildelt en selv. Man får lyst til at gøre ubegrundet skade på disse mennesker i Jantelovens navn og fravriste dem den lykke, som ikke var tiltænkt dem. For intet fornuftigt menneske rummer overskuddet til at glæde sig på andres vegne når man føler det ikke er berettiget.

Netop denne følelse må amerikaneren Brandon Steven have svært ved at ryste af sig i disse dage. Ved verdensmesterskaberne i poker fik han den værst tænkelige placering, nemlig nr. 10. Som sådan en meget flot præstation, men med tanke på at han dermed ikke blev en af de ni finalister, må han rumme afsindig meget vrede. De næste mange måneder vil han utvivlsomt knytte sine næver og trække vejret dybt hver gang han hører ordene ”November Nine”. Og selvom han blev $635,011 rigere, er der stadig en følelse af at være lige ved og næsten som skal rystes af.
…