Røverhistorier, snepoker og raket…
Kategori: Poker
Skrevet af: Mike | 30 March, 2010| 0 Kommentar
Tags: Allan Bække > EPT Berlin > EPT Snowfest > Pokerradio > River Club > Theo Jørgensen > Uffe Holm
Kampen mellem Bayern München og Manchester United fløjtes som bekendt i gang kl. 20.45 i aften. Efter 25 minutters klumpspil ender bolden ude på kanten til Ji-Sung Park, der ligger den ind over i en blød bue midt i panden på Wayne Rooney, der header den i mål til en 0-1 føring. Resten af 1. halvleg er en stor omgang indianerbold, inden dommeren fløjter af til pause. Anden halvleg indledes med en udvisning til Mark Van Bommel for en grov stempling på Gary Neville. Denne udvisning hiver den sidste gejst ud af Bayern og da Rooney efter 73 minutters spil scorer på et frispark, er det tyske mandskab total detroniseret. Det er i korte træk hvad der kommer til at ske i den kamp og derfor er det kun et at gøre – at se pokerradio kl. 20.00 hvor Uffe Holm får besøg af Theo Jørgensen og Allan Bække.


Du kan selvfølgelig også vælge at se genudsendelsen af kampen mellem Lyon mod Bordeaux – eller hente en hammer op af værktøjskassen og banke den ned over storetåen – dit valg.
Men er du rask i sindet vælger du selvfølgelig pokerradio kl. 20.00 hvor Theo bogstavelig talt vil fortælle røverhistorier fra EPT Berlin, hvor han sluttede på en flot 20. plads. Derudover vil den nykårne EPT Snowfest vinder, Allan Bække, slå vejen forbi studiet og give en dugfrisk update på det flotte resultat. Og så vil Uffe vanen tro lave en raket på Ladbrokespoker.com sammen med sin medvært Cato. Hele herligheden finder denne gang sted i River Club i Valby, der som den første pokerklub modtog et pokerlicens.
Så klik ind på pokerradio.dk kl. 20.00!
Vi ses
…
Kommentar
Kommenter