Top ti poker køb
Kategori: Poker
Skrevet af: Mike | 19 April, 2010| 0 Kommentar
Tags: Ladbrokes > Poker > Top ti
Det er mandag! Det er en ny uge! Og det er tid til endnu en ”Poker Top Ti”. Denne gang skal vi se på de 10 fedeste ting, du burde købe for dine poker gevinster. Så hvis du skulle være så ”heldig”, at vinde stort i poker, kommer her en liste over ting, jeg mener du burde købe.
10. Trøfler
Når pengene strømmer ind på kontoen, er dagene med pasta og ketchup talte. Kiloprisen på denne lille underjordiske svamp starter ved 20.000 kroner, så den skal drysses på Cornflakesene om morgenen.
9. Fuldblodsaraber
Den reneste, den ædleste og samtidig en ideel familiehest. Det er der betegner fuldblodsaraberen. Og så skal vi ikke glemme det faktum, at man let og elegant kan springe samtlige bilkøer over på vej til arbejde på ryggen af dette fantastiske kræ.

8. Shawarma
Slut med at rende byen rundt efter tømmermænds mad kl. 05.00 lørdag nat. Det eneste rigtige er at bruge pokergevinsterne på at åbne sin egen Shawarma bar. Et samsurium af lam og oksekød ad libitum og lykken er gjort.

7. Gold grill
Der er ingen grund til at have penge hvis folk ikke ved det! Derfor er det ikke kun ved filten at man bliver nød til at gå all-in. Det gælder også udseendet! Så på med grillen og smil til damerne med 32 guldbelagte tænder…
6. Beyonce til 7,5 millioner
Det er lørdag aften og drengene ringer for at høre om den skal sparkes i mål. Man siger til dem de kan kigge forbi til en øl og en lille overraskelse. I stuen har man lavet en lille interimistisk scene og ind træder Beyonce til alle kammeraternes store forbløffelse. Men hvorfor? Fordi man kan!

5. Bugatti Veyron
Med en pris på knap 25 mio. kr. på hvide plader og en max hastighed på 407,5 km/t er Bugatti Veyron EB16.4 verdens hurtigste og dyreste gadebil. Slut med klippekort og rustne cykelkæder – nu ankommer man med stil!

4. Strandsvejs villa
Pigerne bliver ikke imponeret over et tomandstelt, så der skal opgraderes. Og der er kun et rigtigt sted at flytte hen, hvis man skal vise man har penge – og det er Whiskeybæltet! Den dyreste adresse er Strandvejen 257 som bærer prisskiltet 38 mio. kr. Huset er på 450 kvadratmeter og bygget i 1890.

3. Virgin Galactic
Virgin Galactic er verdens første spaceline og giver dig en banebrydende mulighed for at blive en af de allerførste ikke-professionelle astronauter. Prisen er 1.000.900 kr. for en tur i rummet men så har man også en pick-up line der holder!

2. Isbjørn
Med sine 500 kilo udgør Isbjørnen en ideel beskyttelse, hvis nogen prøver at få fat i din bugnende rulle. Som fangstmetode bruger bjørnen sine store kløer og hjørnetænder, sin fantastiske lugtesans og ikke mindst sin evne til at ville undersøge og udforske. Snor om halsen og ud i forhaven med den!

1. Apache helikopter
Ingen respekt uden en helikopter. Og ingen helikopter hvis det ikke er en Apache. Helikopteren er bevæbnet med en 30 mm automatisk M230 Chain Gun, AGM-114 Hellfire anti-tank missiler, Hydra 70 mm raketter, og AIM-92 Stinger luft-til-luft missiler. Så er det på tide, at man en gang for alle viser naboen, hvad man synes om hans 30 meter høje egetræ, der skærmer af for al sol til ens have.

Hvis du gerne vil have fingre i alle disse herligheder, skal du igang med at lave en stor rulle! Og det skal selvfølgelig ske på Ladbrokes, hvor det er skattefrit. Spil her.
…
Kommentar
Kommenter