Vil du købe min hest?

Kategori: Poker

Skrevet af: Mike | 4 May, 2010| 0 Kommentar
Tags: >

Vi kender det alle. Man har i et kådt øjeblik ladet sig fortrylle af præriens raske drenge, der i en fjern fortid forcerede de nøgne sletter på ryggen af en ædel ganger. Firbenet muskelkraft i sin reneste form med en storslået manke og resolut fremdrift. Alle har vi flirtet med tanken om selv at prøve kræfter med dette prægtige kræ iført læderbukser, cowboyhat og seksløber og lade naturens egne hestekræfter føre os frem.

Hollandsk Sportspony 

 

 

 

 

 

 

Med kassekreditten helt i bund ridder man stolt hjem fra Dragør Kræmmermarked med en selvtilfreds aura efter hvad man selv ville betegne som årets handel. 1 stk. 260 kg. Hollandsk Sportspony med finmaskede tøjler, blankpoleret dressursadel og velspidsede sporer for maksimal fremdrift. Ikke et øjeblik overvejer man, om dette mon er et fejlkøb når man i fin dressur springer let og elegant over den ene bilkø efter den anden. Det er først når man rammer gadedøren til lejlighedskomplekset og vejen op til 4. sal pludselig er komplet ufremkommelig, at man tager sit nyindkøbte kæledyr op til overvejelse. Og hvad gør man så? Brugtvognsværdien taget i betragtning har man utvivlsomt mistet en fornuftig sum penge til trods for at man købte hesten for 20 minutters tid siden. Men det største problem ligger i afsætningsmulighederne, for hvor sælger man en hest, hvis man ikke har en stand på et kræmmermarked? Og her er svaret blevet lysende klart – Poker chatten! Denne kommunikationsvej pokerspillere imellem er pludselig blevet meget mere end udveksling af ukvemsord og komplimenter. Forleden var en håndfuld spillere vinder til et godt gammeldags online frieri, hvor den adspurgte på romantiske vis fik stillet det store spørgsmål i en pop-up. Så hvorfor ikke prøve at skille sig af med sine ulidelige kæledyr i chatten for der er tilsyneladende ikke grænser for, hvad man kan foretage sig, medens man spiller poker. Så du skal ikke blive overrasket, hvis du pludselig bliver tilbudt en Hollandsk Sportspony midt i en heads-up.

Bookmark and Share

Kommentar

Comments are closed.