190 dage til paradis på jorden
Kategori: Sport
Skrevet af: Anders | 2 December, 2009| 0 Kommentar
Tags: fodbold > Jon Dahl > Uruguay VM 2002 > VM > VM 2010
Det er onsdag aften og Tom sidder med svigerfamilien, hvor hans kæreste skal overbringe nyheden om at hun er gravid i anden måned. Men alligevel kan han ikke tænke på andet end at om 6 måneder starter VM i fodbold. Det eneste Tom tænker på er hans kalender på køleskabet, hvor der i dag står at der 190 dage tilbage. Han har selvfølgelig bildt kæresten ind at det er nedtællingen til fødslen af deres første barn, tiltrods for at der reelt er 201 dage til at fødslen er sat. Men med både sin graviditet og kameraholdet fra De Unge Mødre at tænke på, har hun ikke lige opdaget forskellen.
Sommeren 2010 er den sommer alle danske fodboldfans har set frem til lige siden kvalifikationen startede tilbage d. 6 september 2008. Der er blevet løbet mange kilometer og sprøjtet meget vidunder-vand over skadede ben siden da og Danmark ligger som bekendt i bowlen, når der fredag bliver trukket lod til gruppespillet.
Puljerne ser ud som følgende:
Pulje 1: Sydafrika, Brasilien, Spanien, Holland, Italien, Tyskland, Argentina, England.
Pulje 2: Australien, Japan, Nordkorea, Sydkorea, Honduras, Mexico, USA, New Zealand.
Pulje 3: Algeriet, Cameroon, Elfenbenskysten, Ghana, Nigeria, Chile, Paraguay, Uruguay.
Pulje 4: Danmark, Frankrig, Grækenland, Portugal, Serbien, Slovakiet, Slovenine, Schweiz.
Fifa var så sent som i går ude og rose Danmarks kvalifikation, mod stærke modstanderen som Portugal, Sverige og Ungarn. Så vi håber selvfølgelig at deres rosende ord kan medføre en superpulje der gør at de første 3 kampe kun vil fungere som opvarmning til den rigtige turnering.
Mon ikke at der er mange andre end mig der overvejer om man skal gøre sin historielærer fra gymnasiet glad og rejse til Sydafrika for at se den berømte Nelson Mandela Statue i Sandton, Johannesburg. Så mens at Tom prøver at overbevise kæresten om at Sydafrika har de bedste fødeklinikker i verdenen, synes jeg at vi alle skal se tilbage på VM 2002, hvor Danmark vinder 2-1 over en af vores mulige modstandere Uruguay – på to dejlige Jon Dahl kasser.
Kommentar
Kommenter