Påskens sportscharme
Kategori: Sport
Skrevet af: Anders | 8 April, 2010| 0 Kommentar
Tags: fodbold > Leeds Rhinos > Leeds United > Mark Williams > rugby > snooker
Som passioneret sportsfan, så skulle påsken da helt sikkert også bruges på at se sport. Og findes der bedre tid på året end påsken, hvor man altid er sikker på nogle store kampe og spænding i toppen af ligaerne?
Snooker
Min sportspåske startede med snooker og China Open. Hvor der blev ved med at komme store overraskelser som O’Sullivan der ryger ud til en kvalifakationsspiller og veteranen Mark Williams tog sejren hjem efter næsten 7 års tørke. Det gav selvfølgelig håb for håbløse spillere som mig selv, så jeg pakkede tasken og fløj til Leeds. Det kunne ikke gå hurtigt nok med at komme ned på pubben og finde et snookerbord, så jeg kunne skyde i matematiske vinkler (højeste break: 15point…).
Nu ser jeg så frem til VM starter d. 17 April – se alle vores odds her
Rugby
Nu var jeg jo alligevel i Leeds, så der skulle opleves lidt forskelligt. Rugby har altid fascineret mig på grund af den utrolige disiplin spillerne skal have samtidig med at de tonser ind i hinanden uden beskyttelse – det er at spille med hjerte og hjernen samtidigt!
Leeds har et af historiens mest vindende hold; Leeds Rhinos. Men efter at vinde sidste år er de faldet helt ned på 9. pladsen i år – stemningen fra de 19.000 tilskuer er dog helt unik. Ved store tacklinger står alle og ømmer sig og snakker om hvad der var sket hvis det var sket for dem selv og når der bliver scorede jubler de vildere end Faxe tribunen mod FCK. Fantastisk! Kampen ender 20-20 efter at Rhinos har været nede 0-16 i første halvleg.
Heldigvis kan man løbende se Rugby kampe fra England i vores Livestreaming – så jeg skal helt sikkert til at se noget mere Rugby nu!
Fodbold
Lørdag d. 3 april, var så dagen hvor Manchester – Chelsea spillede. Desværre var der helt udsolgt til kampen. Men så kunne jeg jo passende tage ind og se Manchester’s arvefjende nr 1 – Leeds United. De har lidt en hård skæben efter klubben blev erklæret konkurs. Men har de sidste 2 år været i playoffs til at rykke op i The Championship. Dette skulle så være året efter at have slået Manchester ud i FA cup’en og tvunget Tottenham til ekstra kamp. Første halvår var de suveræne og havde kun tabt 1 kamp. Men efter årsskiftet er det gået ned af bakke med 5 kampe i træk uden at score. Denne lørdag var der samlet 28.000 på Elland Road mod Swindon Town, der med en sejre kunne rykke forbi Leeds i toppen. Men Efter Chelsea’s 2-1 sejre over Manchester utd, var der intet der kunne ødelægge fansens dag, så Leeds blev pisket frem på banen og havde 3 gode chancer inden for de første 10min. Derefter gik luften helt ud af ballonen og Swindon Town vandt 3-0 og rykkede op på 2. pladsen og sendte Leeds helt ned på 4. pladsen. Det var en trist bustur tilbage fra stadion…

Nu er ugen så gået med endnu en fantastisk Champions League runde, så nu glæder jeg mig bare til at se OB-Brøndby og FA Cup semifinaler i weekenden.