USA indtager London
Kategori: Sport
Skrevet af: Anders | 29 October, 2009| 0 Kommentar
Tags: Blackburn > cheerleaders > Chelsea > NFL > wembley stadium
Som NFL fan, var jeg heldig at være del af en lille eksklusiv skare på 83.000 der var på Wembley i lørdags og se Buccaneers møde Patriots. Det var en meget speciel dag hvor forventningerne til mit første møde med Wembley samt min første live NFL oplevelse, ikke kunne blive større.
Wembley
Om lørdagen havde jeg været på Stamford Brigde og se Chelsea tæske Blackburn 5-0 og jeg var imponeret over hvor professionelt hele set-up’et var i forhold til at lukke folk ind og ud, servering osv – her i sammenligning med de danske stadions jeg normalt har min gang på. Dog var jeg slet ikke forberedt på det der må være verdens mest fantastiske stadion; Wembley! Måden det rejser sig op i horisonten, i det man nærmer sig og så står man foran et kæmpe byggeri som man kan glemme alt om at fange i et enkelt billede. Vi starter med at luske lidt rundt i tailegate området, der i bedste amerikanske stil inkluderer Hall of Fame udstyr, koncerter og servering af alle typer junkfood der kan opdrives. En time før kick-off bevæger vi os mod indgangen – kø: 2min. Her bliver man så mødt med kæmpe fladskærme over det hele der viser Liverpool-Man. United. Vi spørger den nærmeste søde pige med en ”staff” skjorte på om vores pladser og hun forklarer hvor vi skal hen. Herefter går vi 3 etager op af rulletrapper, igennem en kæmpe gang fyldt med øludsalg, champagnebar og madboder: til trods for kapaciteten er der rigelig plads omkring os til at gå roligt rundt. Vi ender selvfølgelig foran den første og bedste ølbod – kø: 0min herefter går vi mod indgangen til selve stadion, hvor vores pladser er. Samlet tager det os ca. 30 min. at gå fra indgangen til vores pladser – det er så enormt!! Men alt virker så gennemtænkt og gennemført, hjælpere over det hele og til trods for størrelsen er det overskueligt. Jeg kan kun sige at jeg er forbløffet og ufattelig imporneret over dette historiske mesterværk.
Showet
Hvis der er nogen der er kendt for at gå til grænsen og så fuldstændigt ignore den og gå så langt forbi at de slet ikke kan ane den, så er det amerikanere. Og det var præcist hvad de gjorde her!
Det starter med flag på alle sæder, fire kæmpe balloner formet som hjelmende til de to hold og banen er fyldt med omkring 40 cheerleaders og så starter showet ellers. Ud på banen kommer ca. 200 soldater samtidig med at et rockband sparker stemningen i vejret. Soldaterne trækker under koncerten et stort Buccaneers banner ud over banen. Herefter er det blevet tid til at spillerne skal på scenen, det sker med fyrværkeri og 8 kæmpe kanoner der skyder flammer op i en konstant stime. Her tænker de fleste at showet er ved at være slut og kampen kan begynde.. FEJL Som en lille overraskelse kommer Toni Braxton ind og skal synge den amerikanske national sang samt en engelsk operasanger der tager over for den engelske. Kick-off…
Sammenfatning: kæmpe oplevelse uanset om du er NFL fan eller ej og det er bestemt ikke sidste gang at jeg skal se en kamp med sådan et show igen!
Kommentar
Kommenter