Sommeren 2010 er den sommer alle danske fodboldfans har set frem til lige siden kvalifikationen startede tilbage d. 6 september 2008. Der er blevet løbet mange kilometer og sprøjtet meget vidunder-vand over skadede ben siden da og Danmark ligger som bekendt i bowlen, når der fredag bliver trukket lod til gruppespillet.

Puljerne ser ud som følgende:
Pulje 1: Sydafrika, Brasilien, Spanien, Holland, Italien, Tyskland, Argentina, England.
Pulje 2: Australien, Japan, Nordkorea, Sydkorea, Honduras, Mexico, USA, New Zealand.
Pulje 3: Algeriet, Cameroon, Elfenbenskysten, Ghana, Nigeria, Chile, Paraguay, Uruguay.
Pulje 4: Danmark, Frankrig, Grækenland, Portugal, Serbien, Slovakiet, Slovenine, Schweiz.

Fifa var så sent som i går ude og rose Danmarks kvalifikation, mod stærke modstanderen som Portugal, Sverige og Ungarn. Så vi håber selvfølgelig at deres rosende ord kan medføre en superpulje der gør at de første 3 kampe kun vil fungere som opvarmning til den rigtige turnering.

Mon ikke at der er mange andre end mig der overvejer om man skal gøre sin historielærer fra gymnasiet glad og rejse til Sydafrika for at se den berømte Nelson Mandela Statue i Sandton, Johannesburg. Så mens at Tom prøver at overbevise kæresten om at Sydafrika har de bedste fødeklinikker i verdenen, synes jeg at vi alle skal se tilbage på VM 2002, hvor Danmark vinder 2-1 over en af vores mulige modstandere Uruguay – på to dejlige Jon Dahl kasser.

Hvis du allerede nu føler dig sikker på hvem der ender øverst på skamlen d. 11 juli 2010, så kan du selvfølgelig spille på det lige her!

Det er nok ikke mange der husker den massive kritik af alt og alle efter 0-0 i første kamp mod Ungarn. Du ved, den kritik der udløste presse boykot efter den sindsyge 3-2 kamp i Portugal… Med den sejre begyndte landsholdet lige pludseligt at vinde alle sine kampe og som bekendt er det svært at kritisere et vindende hold. MEN midt i den nyfundende kærlighed til landsholdet og den spædede tro på at nu kommer vi til VM, så begyndte journalisterne at gå lidt mere i dybden end bare om landsholdet havde tabt eller vundet, nu skulle vi også spille hæl og tå mens vi smadrede alt og alle – uanset om det var Portugals verdensstjerner eller arvefjenderne fra Sverige. Der var selvfølgelig stadig respekt for at vi vandt kampene, men kunne vi vinde større? og kunne vi spille bedre bold? Var de spørgsmål alle journalister med respekt for sig selv stillede hinanden til morgenmøderne.

Det hele sluttede så lidt som det startede, Danmark kvalificerede sig til VM næste sommer med en kamp tilbage og der var næsten ikke nok flotte ord der kunne slynges ud på hvor vildt det var og alt og alle blev blæst op til at sidste kamp kun kunne blive et festfyrværkeri ud over alle dimensioner (mig inklusiv). Dog var der sideløbende en meget hård kritik af vores offensive stamme; Jon Dahl, Martin Jørgensen og Dennis Rommedahl – er de stadig gode nok til landsholdet og har Rommedahl nogensinde været det?

Når alt kommer til alt, så er fodbold underholdning på samme måde som at gå i biograffen eller spille poker med sine venner. Derfor synes jeg at det er helt fint at der er en offentlig debat af både holdet og spillerne. Jeg går også ind for at spillere der bare ikke leverer til det teaterstykke man har købt billet til, skal vide at det ikke er i orden. Men under landskampen i går mod Ungarn synes jeg at tilskuerne viste sig fra sin grimmeste side. Efter en god start på kampen ramte de bare ikke hinanden og løbeviljen var der ikke rigtig, så scorede Ungarn som bekendt efter en stor personlig fejl og svineheld fra Ungarns side. Men alt i alt synes jeg faktisk det var en godkendt første halvleg. Her begyndte den grimme opvisning så – der blev buh’et af spillerne, da de gik ind til pause. Det fortsatte så i løbet af hele anden halvleg og kulmineret da Rommedahl (der efter min mening spillede en af sine bedre landskampe, når han fik lov til at få bolden) blev taget ud til fordel for Silberbauer. Den måde han blev piftet ud af banen synes jeg er helt til grin. Er det virkelig sådan vi støtter op om vores landshold, der lige har sikret alle danske fodboldtosser en fantastisk sommer næste år?

Landsholdet taber sin første kamp i VM-kvalifikationen – en kamp der ikke betyder noget som helst andet end underholdningsværdien. Og så buh’er vi dem ud af banen pga en kamp hvor vi har det held imod os som vi har haft med os i alle andre kampe – her skal vi lige huske tilbage på 3-2 målet i Portugal der bliver rettet af 10 gange på vej mod mål og går ind i overtiden eller Nilsson selvmål i Stockholm i 1-0 sejren over Sverige. To heldige mål der har sendt både Portugal og Sverige ud i mørket og så piver vi over at tabe en kamp på samme måde når det ikke betyder noget?!

Jeg synes bestemt ikke at det er i orden under kampen. Dog synes jeg at man efterfølgende har 100% ret til at kritisere alle spillerne, så længe det ikke bliver unuanceret og børnehave agtigt – ham kan vi ikke lide, så han skal drilles – kom nu med konkrete argumenter og støt holdet så længe de stadig kæmper for det!

Spørgsmålet er så; er det mig eller alle tilskuere i Parken der er gal på den?